PSYKOTERAPI I AARHUS C

- TIL ATTRAKTIV ELEVPRIS 


Jeg tilbyder psykoterapi til dig, der har det svært - til attraktiv elevpris og lige i hjertet af Aarhus C. 


Hos mig vil du opleve et trygt rum, hvor du har mulighed for at mærke og bevæge svære følelsesmæssige tilstande, i stedet for at kæmpe imod dem.


Jeg vil hjælpe dig til at finde livsmod og indre tryghed, så du kan leve det liv du inderst inde drømmer om. 


FÅ HJÆLP TIL

Angst - Stress - Depression-  Sorg - Ensomhed - Forkerthedsfølelse - Mindreværd - Selvkritik - Skam - Kropslig anspændelse - Problemer i relationer


OPLEV MERE

Fred og ro - Egenkærlighed - Selvværd - Glæde -Forbundethed - Vitalitet og Blødhed - Selvaccept - Autenticitet - Nærende relationer - Indre tryghed 


HVAD ØNSKER DU HJÆLP TIL?


  • Oplever du angst, uro og tankemylder - og drømmer om at føle fred og afslappelse?
  • Er du er tynget af mindreværd og selvkritik - og længes efter at føle dig helt okay og værdifuld, præcis som du er?
  • Føler du dig ensom - og ønsker at føle dig forbundet med andre mennesker?
  • Oplever du, at livet er en lang håbløs ørkenvandring - og drømmer du om at opleve glæde og livfuldhed?
  • Har du svært ved at stå ved dine behov - og ønsker at kunne prioritere dig selv?
  • Er din krop anspændt - og længes du efter at kunne føle blødhed, vitalitet og flow?
  • Eller noget helt andet?


Så vil jeg hjertens gerne hjælpe dig på din rejse mod at få gjort dine drømme til virkelighed.

 

SÅDAN FOREGÅR TERAPIEN


I terapien vil jeg skabe et trygt rum, hvor der er plads til hele dig. Både de sider af dig, som du ofte viser verden og dem som du måske mest af alt har lyst til at skjule. Det ligger mig på sinde at møde dig med rummelighed, hjerteligt nærvær, indføling og store lyttende ører.


Jeg bruger den terapeutiske samtale som det primære redskab i terapien, men trækker også på en række andre metoder tilpasset din proces. Det kan være f.eks. meditationer, tegneterapi og visualiseringer.

Som en helt central del af samtaleterapien inddrager jeg kroppen. Det betyder, at jeg løbende fornemmer og spørger ind til dine kropslige sensationer. Det er også muligt at kombinere samtaleterapien med blid beroligende kropsterapi, som foregår på briksen. 


Intet terapiforløb er ens, men skræddersyes til dig og dine behov. Du er velkommen både til en enkelt session og et længere forløb afhængigt af, hvad du har brug for. 


TERAPIENS INDHOLD

En terapeutiske session hos mig tager udgangspunkt i, hvad der fylder for dig. Med nuet som udgangspunkt vil jeg støtte dig i at mærke dine følelser i dybden, acceptere dem og møde dem med venlighed.


Sammen vil vi skabe bevidsthed om psykiske og kropslige  symptomer, strukturer og historier, som former dit liv og handlinger. Når du får mere bevidsthed, vil du opleve mere frihed til at vælge det du i virkeligheden ønsker. Jeg vil støtte dig i at finde modet til at stå ved dig selv og det du er, med alt hvad du indebærer, så du kan åbne dig for livet og livsglæden. 


Mit ønske for dig er, at du får endnu bedre kontakt til dine kvaliteter og ressourcer, så du kan leve det liv, du helt inderst inde drømmer om.


Hvad siger klienterne?

I terapien ved Lene føler jeg mig altig meget hørt og forstået. Hendes rolige og omsorgsfulde nærvær gør det trygt at tale om det som ellers kan være svært at tale om. Deruodver tilbyder Lene også ofte et nyt perspektiv eller syn på mine ellers meget fastlåste konflikter jeg kan have med min partner, barn eller familie. Derfor føler jeg altid at jeg går derfra med nye erkendelser og lethed omkring det som ellers kan tynge.  Matilde

NATURTERAPI

En terapisession i naturen tager udgangspunkt i den psykoterapeutiske samtale, men med brug af naturterapeutiske øvelser og redskaber, som kan fordybe din proces, skabe ro i nervesystemet og give en følelse af forbundethed og kontakt. Jeg anvender f.eks. afbalancerende sanseøvelser, naturmeditationer, stillevandringer, udesidning, kreative øvelser med brug af naturmaterialer mm.

Terapien foregår som udgangspunkt i Marselisborg Skoven medmindre andet aftales.


Denne mulighed er særligt for dig som trives med at være i naturen eller dig som gerne vil lære at bruge den rekreativt. Det er også til dig som måske føler dig ubekvem i et traditionelt kliniklokale og som trives bedre når der er plads til bevægelse og åben himmel. Det er min erfaring at samtaleterapi med brug af naturterapeutiske øvelser er særdeles velegnet til stressede nervesystemer og kropsligt uro, da naturen i sin essens har en healende afstressende virkning på os mennesker. 


Jeg har taget kurser i naturterapi ved ViNatur og er oprindeligt uddannet friluftsvejleder.


OM LENE KJÆR (f. 1984)


Jeg er ved at færdiggøre 3. år af uddannelsen til psykoterapeut hos Therapaia – akademi for psykoterapi og har haft klienter siden 2022. Hele uddannelsen varer 4 år.

Jeg har altid interesseret mig for den menneskelige eksistens, sammenspillet mellem mennesker, og hvad der får os til at trives og mistrives. Jeg har tidligere oplevet at miste kontakten til mig selv og har mange fine erfaringer med at finde tilbage til kontakt, ro og glæde. Det er min livsmission at hjælpe andre mennesker til det samme.


Forud for min uddannelse har jeg deltaget i et to årigt forløb i gestalt- og kropsterapi ved Anne Marie Troelsen og i en årrække taget kurser i meditation og enneagrammet hos Jens Enemark, Center for Selvudvikling. Jeg er oprindeligt cand. mag fra Aarhus Universitet og friluftsvejleder fra VIA, og har arbejdet med blandt andet naturterapeutiske forløb for stressramte i Syddjurs Komme og naturformidling målrettet dagtilbud.

KONTAKT

Jeg tilbyder en gratis uforpligtende samtale på 10 minutter, hvor du kan stille eventuelle spørgsmål og fornemme kemien. En god kemi er nemlig afgørende for et vellykket terapiforløb.

Send mig en sms eller email med dit ærinde, så vender jeg tilbage. 

Telefon: Sms til41453574

PRIS OG PRAKTIK


En session varer 75-90 min og koster lige nu 400 kroner.  

Betal til: Mobilepay 848342, bankoverførsel 6695 1011456355 eller kontant.  


Terapisessionerne foregår i kliniklokalet

Horsensgade 15, kld

8000 Aarhus C


Åbningsdage: 

Mandag, tirsdag, torsdag og fredag 


Supervision: Jeg modtager løbende professionel supervision og egenterapi og følger FaDP´s etiske retningslinjer. 


Afbudspolitik: Du kan melde afbud senest 24 timer før din session og meget gerne før. Ved afbud herefter eller udeblivelse betales 200 kroner. 

 lenekjaerterapi@gmail.com

tlf 41453574

copyright lenekjaerterapi.dk, 2024


cvr nr. 44326507


unsplash